Vi har holdt på en stor hemmelighed – Efter mange års succes som Kursuslex, har vi besluttet at give vores virksomhed en fornyet energi med en ny identitet.
Kursuslex har i mange år stået bag Møde & Eventmessen, MødeMekka, Konference.dk og andre sub-brands. Med vores nye identitet samler vi nu alle disse sub-brands under ét og samme navn.
Det overordnede mål er og forbliver i fremtiden at være det centrale bindeled mellem planlæggere af møder, konferencer og events samt møde- og eventbranchens leverandører. Kursuslex’ eksistensberetigelse understreges i høj grad af den markante stigning på 30% i antallet besøgende på messen, og at alle udstillerpladser er udsolgt. Det får dog ikke Kursuslex til at hvile på laurbærrene. Direktør Jacob Nedergaard siger:
“Vi har et stålfast fokus på at skrue op for den værdi, vi leverer til mødekunderne og skabe endnu stærkere platforme, hvor vi bringer kunder og leverandører sammen og styrker relationer. Derfor har vi udarbejdet en ny strategi for Kursuslex, hvor vi sætter ind på en række områder og også samler vores produkter under et fælles navn, nemlig Optimeet.
Øget digitalt fokus
Konkret betyder det bl.a., at Kursuslex.dk og portal- og søgeværktøjet, Konference.dk, lægges sammen i løbet af Q2 på domænet Optimeet.dk. Her lanceres også et opdateret søgeværktøj med leverandører til mødebranchen, hvor porteføljen også udvides med nye kategorier som fx AV-udstyr, dekorationer og aktiviteter.
Ud over det digitale lægges der fortsat vægt på, at du også kan ringe og få personlig betjening og rådgivning.
Læring og viden
Messer og andre fysiske formater vil også udformes, så de bliver en endnu bedre ramme, hvor branchen kan lære, bygge relationer og skabe værdi, hvilket både foldes ud på messen og på en ny konference for branchen senere på året. Der satses også mere på at generere og dele viden og data med afsæt i analyser. Konkret arbejdes der – i samarbejde med MeetDenmark – på en analyse af danske mødeplanlæggeres forhold til, og viden om, bæredygtighed.
Fejres med bobler
De nye tiltag markeres to gange til Møde & Event Messen. Klokken 08.30 for udstillerne og klokken 10.45 for debesøgende, hvor der også bydes på bobler i anledning af 50-årsjubilæet.
For yderligere information, kontakt:
Jacob Nedergaard, adm. direktør, Kuruslex/Optimeet, jne@kursuslex.dk, 5150 1332
Ulrika Mårtensson, PR & kommunikation, Loop Nordic, ulm@loopnordic.com, 2338 3072
Optimeet/Kursuslex er ejet af Opus Group Aps og er Danmarks største udbyder af løsninger til alle, der arbejder med møder, konference, kurser og events. Et bindeled mellem mødearrangører og branchens leverandører med en bred portefølje af digitale værktøjer, personlig rådgivning, nyhedsmedier, messer, workshops og et årligt awardshow. Der er ti ansatte på kontoret i Danmarkog en filial i Norge.
https://www.kursuslex.dk/breaking-news-kursuslex-og-konference-dk-skifter-navn-til-optimeet/
Order by
Newest on top Oldest on top