KONFERENCER OG FAGLIGE EVENTS, BtB
Bureau: PS Communication
Case: IBM Watson Summit
Virksomhed: IBM
Casen viser et klart formål med eventen. Der er tydelig sammenhæng mellem strategi og idé, hvilket udmønter sig i stærke resultater med 4 gange flere kunde-opportunities end forventet. Casen stak tydeligt ud fra gruppen af tilsvarende indsendte cases, og den fik næsten 100 point mere end 2. pladsen.
Juryen lagde særligt mærke til følgende: brug af involvering, at man har gjort noget kunstigt til noget ægte, og det abstrakte til noget konkret, at der er en tydelig strategi, og at man har mod til at tage livtag med modsætninger.
KONFERENCER OG FAGLIGE EVENTS, BtC
Bureau: Culture Works
Case: Creativity World Forum 2017
Virksomhed: Region Midtjylland, Aarhus Kulturhovedstad 2017 og Districts of Creativity
Når 2000 kreative personer fra 29 lande skal inspireres og udvikle ideer og koncepter, så skal rammerne også være inspirerende og kreative – og det var tilfældet under Creativity World Forum i Aarhus i november 2017. Ideen med at lave en Non-ference lykkedes til fulde. De traditionelle konferencedesigns blev udfordret. Alt det visuelle omkring non-ference’n var flot, nytænkt og relevant. Og det var forfriskende at bruge hele Aarhus ved at inddrage 18 forskellige venues til workshops. Dommerne satte også stor pris på de gode og tydelige resultater.
NON-PROFIT
Case: Responsible Hospitality Day 2017
Virksomhed: BC Hospitality Group
Idé- og effektmæssigt havde vi gerne set en større kreativitet, men vi vil gerne honorere det stærkt strategiske udgangspunkt, og særligt derfor vinder de.
Juryen ville gerne have været med til denne event, hvor man påtog sig et vigtigt emne og turde føre det ud i livet, hvor man var toneangivende i branchen og havde mod til at invitere konkurrenter ind, og hvor man tog et stærkt brancheansvar.
INTERNT MØDE ELLER FAGLIG EVENT
Bureau: Eventually
Case: Novo Nordisk – NGI 2017
Virksomhed: Novo Nordisk
Dette var en case, som scorede højt på alle tre kriterier: et tydeligt formål og en klar strategi; en supergod løsning; og et flot målbart resultat. Dommerne vil gerne rose Novo Nordisk for altid at måle effekten af deres events – vi håber, det kan være til inspiration for andre virksomheder.
Løsningen opfyldte formålet godt ved at skabe begejstring, samarbejde og gode grin. Vi lagde også specielt mærke til den avancerede og kreative brug af digital teknologi, som havde til formål både at indarbejde viden og skabe flotte visuelle effekter.
INTERN TEAMBUILDING ELLER INCENTIVE
Bureau: Humanic Group
Case: Novo Nordisk Device R&D 4D Challenge
Virksomhed: Novo Nordisk
En velgennemført case, der har styr på strategien, mange gode kreative elementer og med stor målbar effekt. Casen udstråler en særlig varme og nærværende stemning, og bestemt vinderværdig på grund af eventens høje kvalitet.
Der skabes ”talk of the town” med denne case. Overliggeren ligger højt med en kunde som Novo Nordisk, og opgaven har været en stor udfordring at løse.
INTERN SOCIAL EVENT ELLER FEJRING
Bureau: Eventually
Case: Central Insurance Companies’ Incentive Trip 2017
Virksomhed: Central Insurance Companies
Baseret på en ekstremt detaljeret kundebriefing har Eventually skabt en meget gennemført løsning, hvor strategi og overordnet tema blev fastholdt gennem seks dage og i to forskellige byer. Hver dag bød på uforglemmelige oplevelser og ny viden om Skandinavisk kultur og værdier til de 160 amerikanske deltagere. Og hver aften var forskellig fra de øvrige med sit eget univers. Via scenografi, effekter og optræden blev der skabt magiske stemninger, som deltagerne sent vil glemme, og som levede op til formålet med hele ugen.
LOW COST
Case: MMM – Mai’s Monday Morning
Virksomhed: Kurhotel Skodsborg
Med denne case har man nappet de rigtige 100 individer i målgruppen. Man har forstået at give målgruppen PRÆCIS, hvad de ønsker sig, og med små midler gjort det nærværende og effektivt.
Casen har på bedste, nærværende og oplagte måde fundet vinklen på at skabe new bizz i dette segment og branche. De gør det, de er gode til, og har omsat det til noget yderst effektivt. Det rammer tidsånden. De har fundet en case, der involverer den kvindelige målgruppe, der normalt er overset i det store billede.
RADIKAL FORNYELSE
Bureau: Seedster
Case: Iværksætterkonference 2.0
Radikal fornyelse er en ny kategori, hvor DEMA ønsker at hædre kreativitet og nye, anderledes måder at gøre tingene på. Det var ikke alle de indstillede cases, der var radikalt fornyende, men der var flere gode tiltag, og vi endte med tre nominerede cases. Seedster 2,0 vandt. Mange iværksætterkonferencer foregår på en halv eller en hel dag, ofte i et traditionelt mødelokale eller i en aflagt industribygning. Seedster har brudt det traditionelle ved at afvikle konferencen i Marbella og gennem en hel uge. Det giver mulighed for at være intenst sammen, skabe relationer og partnerskaber, præsentere ideer og at lære af de andre. Det er en helt ny måde for målgruppen ikke bare at tage et skridt eller to, men et kvantespring fremad.
COMWELL MEETING PLANNER AWARD 2018
Didde Steinmann, direktør i CPH Lounge har formået at sætte fokus på at indretning betyder noget. Hun og CPH Lounge team formår at skabe “small worlds” i hele verden, til glæde og gavn for arrangører og ikke mindst deltagerne. En indretning der understøtter formålet med arrangementet og giver værdi. Didde er i bestyrelsen i Meetingplace – og med hendes professionelle indstilling gør hun en forskel for mødebranchen.
Yderligere oplysninger:
Hans Ravnkjær Larsen, President, MPI Denmark, ravnkjaer@cheche.dk, Tlf. 2012 3250
Anne Seeberg, VP Communications, MPI Denmark, anne@anneseeberg.dk, Tlf. 6052 5162
Yderligere oplysninger:
Anne Dalgaard, VP Education & President Elect, MPI Denmark,
hello@eventanne.com, tlf. 2161 2366
Anne Seeberg, VP Communications, MPI Denmark,
anne@anneseeberg.dk, tlf. 6052 5162
Order by
Newest on top Oldest on top